Smartlog v3 » Mortens blog » Var det kampen?
Opret egen blog | Næste blog »

Mortens blog

Fremtiden kommer af sig selv, det gør fremskridtet ikke

Var det kampen?

16. Nov 2006 11:19, moggebikbak

Det er bestemt ikke uden skuffelse, jeg hører formand for Gymnasieskolernes Lærerforening, Gorm Leschly proklamere, at kampen om flere penge nu er slut. Hermed vender han tilbage til sit logrende udgangspunkt og tilslutter sig rektorforeningens udmeldelser. Om den sidste sammenslutning kunne man tidligere i Politiken læse den paradoksale udmelding, at de takkede for den økonomiske håndsrækning, selv om undervisningsministeren understregede, at der ikke er tilført nye penge til gymnasierne. Leschly nævnte til DR i går, at ministeren havde fundet 100 millioner kr., og andre steder kan man læse om, hvordan nøgletallet pr. elev er steget med 6.000 kr. Men noget udførligt referat, er der desværre ikke tale om. Det ville f.eks. være interessant at vide, om der er tale om et fast eller et engangsbeløb...
Det er indlysende, at kampen på gymnasierne også er en politisk kamp. Den handler ikke kun om at undgå en gymnasieskole med alt for store forringelser, men jo klart også om at vælte en alt for ringe regering, der desværre har den dårlige vane at forveksle sine beskæringer af den offentlige velfærd med forbedringer. Det er i det lys endnu sværere at forstå især Socialdemokraternes fortsatte opbakning til forliget!
Eleverne holder dog sine steder stadig ved (læs her og her), og i aften vil der på Frederiksberg Gymnasie også blive afholdt et fællesmøde for alle landets gymnasier - med deltagelse af to repræsentanter her fra BG.

Kommentarer

  1. blomsten
    17. Nov 2006 18:32
    1

    Til lykke med fødselsdagen fra Lars' søster :-)

morten riis
morten riis


Kalender

« May 2018 »
 123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031 

Arkivet

Tags

Arkiv