Smartlog v3 » Mortens blog » Som at tisse i bukserne
Opret egen blog | Næste blog »

Mortens blog

Fremtiden kommer af sig selv, det gør fremskridtet ikke

Som at tisse i bukserne

18. Feb 2013 13:48, moggebikbak

Hvor er vi på vej hen, og hvordan undgår vi, at vores lille øsamfund helt falder fra hinanden? Hvad skal vi stille op med den udvikling eller rettere sagt afvikling, vi oplever, hvor butikker lukker, byer sygner hen, arbejdspladser forsvinder, børnetallet falder, skoler og plejehjem lukker, og selv kommunale forpligtelser som rydning og saltning af småveje bliver sparet væk? Det er en bekymring, alle samvittighedsfulde bornholmere efter bedste evne forsøger at svare på, og det er naturligvis også i det lys, diskussionen om bopælspligten skal ses. Jeg vil her komme med mit lille bidrag til den snak.

En ophævelse af bopælspligten vil først og fremmest få konsekvenser for kystbyerne på Bornholm. Det er her folk vil være i stand til at afsætte en bolig med fritids- eller deltidsstatus. Nogle opfatter dette som en positiv, om end ikke nødvendigvis ideel udvikling, da husene således i det mindste i en periode er beboet, men sagt med andre ord garanterer man blot, at boligerne aldrig igen bliver helårsboliger.

Hvorvidt en sådan ændring fører nogen merbeskæftigelse med sig, sådan som det er blevet påstået, er også meget tvivlsomt. I en ganske kort periode vil der muligvis falde arbejde af til byggebranchen, da man kan forvente nogen istandsættelse på boligerne. Men det forbrug, der vil blive lagt hos andre handelsdrivende, vil være, hvor de i forvejen har deres primære indtægt (hvilket for mange kystbyerne er om sommeren), og det vil muligvis endda ikke udgøre nogen merindtægt, da den vigende indtægt fra flere fastboende nok også vil blande sig i kasseopgørelsen.

De langsigtede konsekvenser er nemlig langt fra positive. I diskussionen hidtil har det lydt som om, der var tale om et bestemt antal huse, hvor køber og sælger nærmest bare ventede på en ændring af bopælspligten. Sagen er jo den, at hvis min nabo lykkes med at få solgt sit hus som fritidsbolig, ja så vil jeg, hvis jeg tror, mulighederne for beskæftigelse er bedre i andre egne af landet - hvis jeg er træt af den lange vej til mine børns skole - hvis jeg er træt af det ringe dagligvaretilbud også være fristet af at sælge min bolig som fritidshus. Antallet af fritidsboliger kan og vil vokse, dersom deres status sættes fri, hvorfor en endda begrænset lettelse af bopælspligten vil medføre en glidebaneeffekt.

Løsnes der op for bopælspligten er der heller ingen tvivl om, at det vil betyde højere huspriser - til gavn for sælger og mægler, men til skade for almindelige, fastboende fattigrøve.

Selv byggebranchen må erkende, at der er mere arbejde i fastboende end i feriegæster. Selv kommunen må foretrække flere skattekroner fremfor færre. Jeg forstår godt, at turisterhvervene hellere vil tjene deres penge på lad os sige 6 (godt nok hektiske) fremfor 12 måneder, og jeg forstår godt, at ejendomsmæglerne hellere vil sælge fritidshuse fremfor ingen huse, men hvorfor skal vi indrette boligpolitikken til gavn for sælgende og ejendomsmæglere. Det siger sig selv, synes jeg, at indretter vi boligpolitikken til gavn for fritidsbornholmere, så får vi flere af dem og færre fastboende – og når jeg sådan kigger rundt i landskabet, er det da ikke ferieboliger, vi mangler, er det?

Jeg går ingenlunde ind for et stavnsbånd, sådan som det efterhånden er genindført her på øen. Men ligesom der ikke gives nogen garanti for, at jeg ved køb af en bil vil være i stand til at komme af med den igen, så udstedes den slags garantier heller ikke ved hussalg. Kernen i denne problematik har imidlertid intet at gøre med min boligs bopælsstatus. Det handler ganske enkelt om det svage arbejdsmarked, vi har. Var der arbejde til folk, ville færre med garanti være interesseret i at sælge, men flere ville også være mindre nervøse for at flytte til vores lysegrønne ø. Og der er faktisk masser af kommunalt arbejde, der ikke bliver udført, stillinger, der er blevet nedlagt eller aldrig oprettet; ældrepleje, skovarbejde, vejarbejde, der ikke bliver udført, og kommunen burde se en sådan beskæftigelsespolitik som en investering fremfor som en udgift.

Jeg ser med andre ord frem til, at jobskabelse bliver det næste store debatemne i Bornholms førende dagblad.

morten riis
morten riis


Kalender

« January 2018 »
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
293031 

Arkivet

Tags

Arkiv