Smartlog v3 » Mortens blog » Pres på lønnen central i regeringens politik
Opret egen blog | Næste blog »

Mortens blog

Fremtiden kommer af sig selv, det gør fremskridtet ikke

Pres på lønnen central i regeringens politik

14. Feb 2011 23:39, moggebikbak

Ved sidste års overenskomstforhandlinger blev der talt en del om løntilbageholdenhed. Kongstanken var den, at hvis ikke arbejderne holdt igen med lønkravene – ja, så ville vi risikere at sakke yderligere bagud i den globale konkurrence, og det ville blive svært at modstå udflytningen af arbejdspladser – til egne, hvor lønnen er himmelråbende lav, naturligvis!

Ca. en måned efter, at overenskomsten var i hus, nåede regeringen og Dansk Folkeparti til enighed om bl.a. at halvere dagpengeperioden og fordoble genoptjeningskravet: En strakt langemand til den danske arbejderklasse!

Tiltagene er nok usympatiske, men ikke uden et vist forsæt. Fjerner man sikkerhedsnettet under helt almindelige arbejdere – ja, så øger man også sandsynligheden for, at ansatte vil finde sig i ringere løn- og arbejdsvilkår. På Bornholm, hvor andelen af folk, der bor i egen bolig, er relativt stor, bliver hullet i systemet endda to etager dybt. Har man friværdi i egen bolig eller en ægtefælle med arbejde, er der nemlig ingen mulighed for at få kontanthjælp på kommunen – mister du dagpengeretten, er der ingen hjælp at hente.

Alt dette lægger pres på almindelige arbejdere og ikke mindst deres løn. Den reform af aktiveringsindsatsen, der trådte i kraft 1. januar, gør det samme. Her flytter man fokus fra ét af benene i aktiveringsindsatsen: uddannelse og opkvalificering til enten 4 ugers virksomhedspraktik eller 6 måneders ansættelse med løntilskud. I de flestes tilfælde regulært fuldtidsarbejde, blot med det lille tvist, at man fortsat modtager en betaling svarende til dagpengesatsen. Man optjener ikke nye timer til en ny ret, men bruger derimod af den nu kun 2-årige dagpengeret. Samtidig med at man bevæger sig tættere på kanten af det to etagers dybe hul, lægger man med det arbejde, man udfører også et pres på de generelle løn- og arbejdsvilkår. Hvilken offentlig eller privat virksomhed vil ansætte en medarbejder på overenskomstmæssige vilkår, når man kan få én så godt som gratis 6 måneder ad gangen? Såvel virksomhedspraktikken som ansættelsen med løntilskud er statsautoriseret løntrykkeri, og det kommer der mere af pr. 1. januar.

En veluddannet arbejdsstyrke er en trussel, hvis man ønsker, at lønnen skal ned. Hvis en arbejder i løbet af en ledighedsperiode kan opkvalificere sig, vil han eller hun kunne vende hurtigere tilbage til arbejdsmarkedet, men også vende tilbage med kvalifikationer, som jo vil kunne ses på lønningssedlen. Men med de nye forringelser af efteruddannelsessystemet (VEU og SVU), kan man ikke en gang få et truck-certifikat! 3.500 kr. om ugen hedder det loft for kurser, der pr. 1. januar er indført. Det udelukker omkring 800 kurser, der hidtil har været udbudt. Men også tilskuddet til befordring er reduceret ganske betragteligt. Det sker selvfølgelig for at sikre, at motivationen for efteruddannelse er på et nulpunkt.

Når man i efterlønsdebatten hører borgerlige politikere stå og svinge om sig med 16 milliarder, så glemmer de at sige, at udgiften til efterlønnen jo kun kan forvandles til en besparelse, såfremt de 140.000 efterlønnere, vi pt. har, vil kunne finde arbejde. Med de 170.000 ledige, vi har i forvejen, bliver det desværre næppe en realitet! I virkeligheden skal efterlønnen afskaffes, så arbejdsløsheden kan forblive intakt eller måske endda vokse, fordi så øges presset på… lønnen!  Og hvorfor er det så mons, at udlændinge ifølge bl.a. Claus Hjorth Frederiksen nu skal arbejde 48 timer til 80 kr. i timen? Ja, du må gætte tre gange…

Men det er vigtigt at understrege, at de problemer, som eksisterer i den danske kapitalisme er kapitalistklassens eget værk. Høje direktørlønninger, store afkast til aktionærerne har drænet selskabskasserne og forhindret opbygningen af en egenkapital, der kunne sikre mod krisen. Selv under krisen er aktieudbytterne fortsat på et niveau, der har medført nedskrivninger i egenkapitalen - og dermed sandsynligvis kostet arbejdspladser.

Alle rammebetingelserne for kapitalistisk vækst er faktisk til stede i Danmark. Arbejderne er hyperfleksible og har uddannet sig til bevidstløshed. Den offentlige sektor er blevet udsultet og privatiseret for at give kapitalisterne noget at rive i.

De lønstigninger, som arbejderne har tilkæmpet sig de sidste 10 år er ikke årsagen til den dårligere konkurrenceevne. Den skyldes kapitalismen selv. Og arbejderbevægelsen vinder ingen styrkeposition ved at holde tilbage med lønkravene - tværtimod. Lavere løn er ingen garanti for at bevare arbejdspladser. Det har krisens hidtidige forløb vist med al tydelighed.

morten riis
morten riis


Kalender

« January 2018 »
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
293031 

Arkivet

Tags

Arkiv