Smartlog v3 » Mortens blog » NA har ingen nosser!
Opret egen blog | Næste blog »

Mortens blog

Fremtiden kommer af sig selv, det gør fremskridtet ikke

NA har ingen nosser!

23. Jan 2008 21:52, moggebikbak

Med ny alliances tilslutning til regeringens og DFs aftale om asyl bekræfter partiet det billede, der har tonet dem i længere tid: de har ingen nosser.

Det er der så mange, der ikke har (så vær ikke ked af det!), men hvad der er endnu værre: de har lige begået politisk selvmord. Den tilslutning, som Khader er kommet med i dag, afviger 100% fra den afvisning, de kom med i går, der igen afveg 100% fra den seneste udmelding, "at de var et borgerligt parti, der ikke ville vælte regeringen", som så igen afveg 100% fra det oprindelige projekt, at gøre en ende på blokpolitikken. Hvilken herlig karuseltur, ikke sandt!
Det må være gået op for NA i løbet af dagen, at deres meningsmålinger kun er gået en vej, siden de blev dannet, og at de i øjeblikket befinder sig med det yderste af neglene på spærregrænsen. Fogh Rasmussens ultimative mulighed, et folketingsvalg ville derfor komme ganske ubelejligt.
Hvad der har fået dem til at tro på, at han skulle drage den konsenkvens, er svært at spå om, men NAs beslutning bevidner deres manglende kølighed, is i maven, rutine og ja, pardon my french: nosser! 
I stedet valgte man at lægge sig ned på alle fire og sælge ud af et af de få andre politiske mærkesager, man har: den humane (om end stramme?!) flygtningepolitik. Her skulle man ha' haft modet (eller nosserne) til at sige, vi stemmer efter vores overbevisning, og så må statsministeren jo tage de beslutninger, der er hans. Sådan holder man på sine vælgere, og sådan tiltrækker man sig muligvis endda nye.

Men hvem ved, hvad NA siger i morgen?



morten riis
morten riis


Kalender

« May 2018 »
 123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031 

Arkivet

Tags

Arkiv