Smartlog v3 » Mortens blog » mr. lokal folketingskandidat
Opret egen blog | Næste blog »

Mortens blog

Fremtiden kommer af sig selv, det gør fremskridtet ikke

mr. lokal folketingskandidat

28. Oct 2007 18:42, moggebikbak

Aktiv i Enhedslisten, som jeg har været nu en del år, er jeg også blevet opstillet som lokal folketingskandidat her på Bornholm. På onsdag (d. 31. oktober) betyder det således, at jeg deltage i TV2-Bornholms præsentation (kl. 22.30) af Enhedslistens 3 folketingskandidater, Bjarne Thyregod, Inger V. Johansen og så myself.

Kommentarer

  1. henrietteemilie
    28. Oct 2007 20:55
    1

    Jeg ønsker dig en god valgkamp - mange af jeres tidligere vælgere har ikke nforstået symbol-værdien i at lade Asmaar op, jeg undres også, men de stemmer derfor ikke på jer, det ovenikøbet et medlem af partiet, en god ven, Tom, han er helt i vildrede nu, for stemmes skal der jo - ellers kan man ikke tillade sig at brokke sig over den rædselsfulde regering.

  2. Morten Riis
    28. Oct 2007 23:14
    2

    Jeg ser slet ikke Asmaas kandidatur som symbolsk. Det er jeg godt klar over, at mange andre gør - ikke mindst den samlede danske presse -, men som medlem af en hvilken som helst forening, har man ret til at opstille til tillidsposterne. Sådan er det jo også i den lokale idrætsforening, hækleklub... Og det jo bare den ret, Asmaa som medlem af Enhedslisten har benyttet sig af.
    Enhedslisten udpeger ikke centralt, f.eks. via hovedbestyrelsen sine folketingskandidater. Det er faktisk vores 4.100 medlemmer, der har ordet i den sag. Og de har altså sagt, at Asmaa på trods af sit forbehold over for at trykke mænds hænder, på trods af, at hun går med tørklæde, og på trods af, at hun som grøn og uprøvet selvfølgelig vil begå nogle fejl vil være en god repræsentant for Enhedslisten i Folketinget. Og som jeg kender Asmaa, er jeg også sikker på, at de har ret.

    Hendes udtalelse (eller rettere undladelse af i ét tilfælde at udtale sig) om dødsstraf i Politiken, måtte avisen jo selv dementere. (Det er den sammenhæng interessant, at Dansk Folkepartis medlem af Folketingets Retsudvalg, Hans Kristian Skibby offentligt har ytret sig positiv overfor dødsstraf, uden at det mig bekendt har udløst den store pressedækning).

    Asmaa har - og det er hævet over en hver tvivl - fået en helt anderledes behandling i den danske presse end nogen anden tidligere kandidat for noget andet parti.

    Selvom der med baggrund i Asmaas kandidatur er opstået et såkaldt antireligiøst netværk i Enhedslisten, ser jeg personlig ingen konflikt mellem det at være religiøs og socialist. Nej, selvom jeg selv er ateist, synes jeg faktisk, at der er mange fællestræk mellem visse religiøse ideer og så den socialistiske. I den sammenhæng synes jeg også, at Asmaas udtalelser som sådan ikke lader til at være underlagt hendes religiøse overbevisning.

    Hendes udmeldelse i forhold til modstanden imod besættelsesmagten i Irak stemmer faktisk også overens med Enhedslistens generelle holdning.
    Det må efterhånden være indlysende for alle, at Irak hovedsaglig blev besat pga. landets store oliereserver. En koalition har - endda uden noget FN-mandat besat landet, og så er indbyggerne i dette land da i deres gode ret til at bekæmpe de styrker, som de (efter min mening med rette) anser som en illegitim besættelsesmagt. Samtidig med det, synes jeg selvfølgelig, det må fremgå, at Enhedslisten anser det som den bedste udvej, om ingen, hverken danskere eller andre i sammenhængen bliver dræbt eller såret. Men det er da absurd at mene, at irakerne ikke skulle have lov til at bekæmpe koalitionens styrker, og når det sker, at danskere og civile irakere bliver dræbt eller såret, så er det ene og alene et ansvar, der falder tilbage på den siddende regering og de parter, der i folketinget har godtkendt krigsdeltagelsen og den fortsatte danske tilstedeværelse i Irak.

    Og nu så alt dette er sagt, så er en stemme på Enhedslisten jo meget mere end en stemme på Asmaa.

morten riis
morten riis


Kalender

« February 2018 »
 1234
567891011
12131415161718
19202122232425
262728 

Arkivet

Tags

Arkiv