Smartlog v3 » Mortens blog » Mere svineri!
Opret egen blog | Næste blog »

Mortens blog

Fremtiden kommer af sig selv, det gør fremskridtet ikke

Mere svineri!

29. Oct 2007 00:08, moggebikbak

Da jeg forleden sejlede med natfærgen fra Rønne til Køge, kunne jeg ikke undgå at bemærke, at bildækket blev fyldt med lastvogne med svin. Godsen er det første, man kører ombord, så grisebasserne er senest blevet læsset ved ti-tiden om aftenen, og færgen er jo altså først i Køge kl. 6.00 næste morgen. Det synes jeg simpelthen er for galt!
Der er tale om smågrise, der ikke skal slagtes, men fedes op et andet sted, hvor bedriften er stor nok og har plads til dem. Men med mindre de gårde ligger lige ved færgelejet i Køge, så bliver den samlede transporttid (inklusiv turen til og fra færgen) da hurtig 12 timer!

Det er svært at have den den store tiltro til at yderligere lovgivning på området, vil have nogen effekt. Det har jo vist sig, at man altid kan finde et hul. Man kan vist i den sammenhæng slippe afsted med det meste! Hvis man derimod vedtog, at grisene skulle opfedes, hvor de var født, var man ude over problemet. Det ville virkelig forandre den måde, landbrugene i dag køres på, men ud over at ville modarbejde den kraftige indutrialisering, der grunglæggende præger og ødelægger vore landbrug, så ville mange lokale slagterier og dermed arbejdspladser også være sikret på den måde.

Når grisene ikke opfedes her på øen, skyldes det, at landbrugene ikke kan følge med landmændenes egne ambitioner. Biogasanlægget ved Åkirkeby (som jeg ved flere lejligheder har skrevet om her på bloggen) er jo dybest set også kun blevet etableret for, at man kan slippe af med noget af gyllen her og dermed udvide besætningerne indenfor den samme tilladelse. Når lorten køres til biogasanlægget, udledes den ikke på markerne, og en udvidelse fremstår på den måde ikke som en ny miljøbelastning for den myndighed, der skal udarbejde tilladelsen (den såkaldte VVM-redegørelse). Når smågrisene ikke fedes op til slagtning herovre, er det fordi pladsen er for trang på landbrugene (eller rettere ambitionerne er for store). Søerne nedkommer jo med et nyt kuld unger hver anden eller tredje måned, så der er jo virkelig tale om en massiv svinetilvækst - regulære fødemaskiner!

400.000 smågrise bliver der ifølge den sidste opgørelse, jeg kender til, produceret hvert år på Bornholm. Biogasanlægget vil resultere i en øgning af det antal, så på Bornholm kan vi med god ro bryste os af, at vi har flere svin end røvhuller!

Kommentarer

  1. Bo Dumstrei
    27. Feb 2010 22:23
    1

    Jeg tror fandeme ikke at du ville være landmand i DK, forså ville du nok bedre forstå hvorfor man gør som man gør som landmand.
    Du burde sku selv prøve at stå for de tørre tæsk de får lige p.t prøv at rette blikket sydpå om det er tyskland, italien,polen, slovakiet eller hvem det nu er så er der ingen der bær det storre miljø ansvar som danske landmænd gør her, og ved du hva de får få det fandeme ikke andet end et slag i ryggen og beskidte ord med på vejen du burde fandeme skamme dig ved det rød hvide flag at være som du er prøv selv at være selvstændig så skal du bare se hva tæsk du får af den danske stat. Brug lige det invendige inden du sviner vores fødekilde til din dumme storby dreng, eller sagt på godt jysk møg unge.

morten riis
morten riis


Kalender

« July 2018 »
 1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
3031 

Arkivet

Tags

Arkiv