Smartlog v3 » Mortens blog » Libyen er endnu et eksempel på Vestens selvtægt
Opret egen blog | Næste blog »

Mortens blog

Fremtiden kommer af sig selv, det gør fremskridtet ikke

Libyen er endnu et eksempel på Vestens selvtægt

16. Apr 2011 00:39, moggebikbak

Af Tariq Ali, The Guardian, d. 29. marts, 2011

Kynismen i det FN-sanktionerede forsøg på fordrive Libyens diktator, Muammar Gaddafi er tydelig, når en bombeaktion mod Tripoli gennemføres samtidigt med, at andre despoter i den Arabiske Verden fortsat nyder Vestens opbakning.

USA’s og NATO’s FN-sanktionerede intervention i Libyen er del af en orkestreret reaktion, der skal udtrykke støtte til modstanden mod én specifik diktator, forsøge at standse de arabiske oprør ved at hævde vestlig kontrol, sætte en stopper for deres fremdrift og spontanitet og forsøge at reetablere tingene, som de var før.

Det er en absurditet at tro, at årsagen til bombningen af Tripoli eller nedskydningen udenfor Benghazi skulle ligge i et håb om at beskytte de civile. Dette argument er fabrikeret for at vinde opbakning i de Euro-Amerikanske befolkningerne og dele af den Arabiske Verden. ”Se på os”, siger Obama/Clinton og statholderne fra EU, ”vi udfører noget godt. Vi er på folkets side.” Kynismen er imponerende. Det forventes, at vi skal tro på de ledere, der påstår at forsvare det libyske folk, men som samtidig står med blod på hænderne fra konfrontationerne i Afghanistan, Pakistan og Irak. De sølle britiske og franske medier sluger alt råt, men, at hæderlige, fritænkerende mennesker falder for dette, er dybt deprimerende. Offentligheden bevæges let af billederne på skærmen, men den brutalitet, hvormed Gaddafi sendte sit flyvevåben ud for at bombe befolkningen, var blot det nødvendige påskud, Washington havde brug for til at legitimere bombningen af endnu en arabisk hovedstad. Samtidigt lagde Obamas allierede i den arabiske verden virkeligt alle kræfter i for at fremme den demokratiske sag!

I Bahrain, hvor befolkningen tyranniseres, og arrestationerne har nået voldsomme højder, gik Saudierne således ind på regeringsmagtens side. Dette får godt nok ikke megen plads på al-Jazeera – man kan undrer sig hvorfor? Det lader til, at stationen på en eller anden måde er blevet lagt i tøjler og kun udtaler sig i overensstemmelse med interesserne for stationens investorer.

Alt dette sker med aktiv støtte fra USA. Despoten i Yemen, der foragtes af et flertal af befolkningen, fortsætter med at dræbe sine undersåtter dag for dag. Her iværksættes ingen våben-embargo eller flyveforbudszone. Libyen er blot endnu et eksempel på selvtægt – fra USA’s side og dets kamphunde i Vesten.

Man kan stole på franskmændene. Sarkozy var desperat for at gøre noget. Ude af stand til at redde sin ven Ben Ali i Tunesien, besluttede han sig for at hjælpe med at skaffe Gaddafi af vejen. Briterne er altid imødekommende i disse situationer. Efter at have støttet det libyske regime i to årtier, vi de sikrer sig at være på den rigtige side, når rovet skal gøres op. Hvad mon de får?

Der er ikke noget klart mål med operationen, sådan siger alle dele af USA’s militærpolitiske elite. Obama og hans europæiske statholdere taler om et regimeskifte. Generalerne modsætter sig og siger, det ikke er en del af deres planer. USA’s udenrigsministerium har travlt med at forberede en ny regering bestående af engelsk-talende libyske kollaboratører. Vi vil nu aldrig vide, hvor længe Gaddafis smuldrende og svækkede hær ville have holdt sammen overfor en fattet opposition. Grunden til, at han mistede støtten blandt de væbnede styrker, bestod netop i, at han beordrede dem til at skyde deres egne. Nu taler han om imperialisternes ønske om at vælte ham og frarøve landet dets olie, og selv de mange, der hader ham, kan se, det er rigtigt. En ny Karzai er under opsejling.

Grænserne for det beskidte protektorat, som Vesten er i færd med at skabe, bliver optegnet på regeringskontorerne i Washington. Selv de libyere, der ud af desperation støtter NATO’s bombefly, vil som deres irakiske ligemænd sandsynligvis fortryde dette valg.

På et tidspunkt vil alt dette sandsynligvis resultere i en tredje fase: en tiltagende national vrede, der vil brede sig til Saudi-Arabien og her, det skal man ikke nære nogen illusioner, vil Washington tage alle nødvendige forholdsregler i brug for at sikre den kongelige saudiske familie magten. Taber de Saudi-Arabien, taber de Golf-staterne. Til trods for det postulerede forsvar for borgernes rettigheder var angrebet på Libyen – godt hjulpet på vej af Gaddafis mangefacetterede imbeciliteter – faktisk et forsøg på at fravriste folket initiativet. Hverken befolkningerne i Bahrain, Egypten, Tunesien, Saudi-Arabien eller Yemen lader sig overbevise om andet og selv i Euro-Amerika er der flere modstandere end tilhængere af dette seneste krigseventyr. Kampen er ingenlunde over.

Obama taler om den nådesløse Gaddafi, men Vestens egen nåde drypper ikke som blid regn fra himlen og ned folkene på jorden. Den velsigner kun den magt, der dispenserer, den mægtigste blandt de mægtigste.

Oversat af Morten Riis og bragt med tilladelse af forfatteren

 

morten riis
morten riis


Kalender

« January 2018 »
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
293031 

Arkivet

Tags

Arkiv