Smartlog v3 » Mortens blog » EU's udbudsregler forhindrer lokalt demokrati
Opret egen blog | Næste blog »

Mortens blog

Fremtiden kommer af sig selv, det gør fremskridtet ikke

EU's udbudsregler forhindrer lokalt demokrati

30. May 2009 09:55, moggebikbak

EU's rigide udbudsregler forhindrer, at kommunen kan stille rimelige krav til dem, der skal udføre opgaver for kommunen.
Det er næppe nogen hemmelighed, at Enhedslisten ikke er tilhænger af udbud på områder, som kommunen selv er i stand til at udføre. Men vi ved godt, at flertallet ofte vil det anderledes. Derfor er det vigtigt, at politikerne så i stedet kan få lov til at stille krav til de virksomheder, der byder ind på opgaverne.
Et af de krav, der er meget presserende i øjeblikket, er kravet om flere uddannelsespladser, og derfor ville det også være helt naturligt, hvis kommunen kunne kræve, at et af de vurderingspunkter, der skulle opstilles på linie med pris og kvalitet, var evnen til at uddanne vores ungdom. Men et sådant parameter må kommunen ikke opstille, og her henvises der til den frie og lige konkurrence mellem alle virksomheder i hele EU.
Men for Enhedslisten er det ikke vigtigt, om de unge er danske statsborgere. Vi interesserer os for evnen til at uddanne de unge.
Det er ærgerligt, at EU i bestræbelserne på at få et indre kapitalistisk marked til at fungere, er parat til at sætte et lokalt demokrati ud af kraft og lade den europæiske ungdom betale prisen.
Jeg spørger derfor: Skal EU bestemme alt?

morten riis
morten riis


Kalender

« February 2018 »
 1234
567891011
12131415161718
19202122232425
262728 

Arkivet

Tags

Arkiv

Relaterede