Smartlog v3 » Mortens blog » Et nyt år, der skriger til himmelen
Opret egen blog | Næste blog »

Mortens blog

Fremtiden kommer af sig selv, det gør fremskridtet ikke

Et nyt år, der skriger til himmelen

12. Jan 2013 17:27, moggebikbak

Mange starter det nye kalenderår med at synge med på ”vær velkommen herrens år”, og det giver naturligvis også god mening at glæde sig over, at mørket igen er begyndt at svinde, og at vi som ved midsommerfejringen gør et fornyet forsøg på at lægge dårligdommene bag os. Men ikke desto mindre er der i år nogle, særlige dårligdomme, vi er nødt til at se øjnene, og som ikke forsvinder, bare fordi vi tænder et bål eller sender ildraketter til vejrs.

Personligt blev jeg noget rystet over den kedelig tendens, året fortsatte med, da der i Tidende blev annonceret 7 tvangskationer til d. 14. januar og yderligere 5 til d. 21. Vær velkommen, siger jeg bare!
Sammenligner man nytårstalerne for statslederne i EU, understreger de da også alle, at krisen ikke er ovre, at vi må stå samme, yde yderligere for at bevare det offentlige sikkerhedsnet, at vi skal uddanne os ud af krisen og satse på grønne og vedvarende industrier. At man så samtidigt forringer den offentlige service, for at bevare den, forringer den indtil det punkt, hvor dem, der har råd, vælger private løsninger; at de sænkede skattelettelser til de bedst stillede over snart sagt alt i EU betyder et svindende skattegrundlag for netop den fælles velfærd; at trykket på lønnen (med stor arbejdsløshed og senere tilbagetrækningsalder overalt i EU) kun vil fordybe krisen, i takt med at stærke hjemmemarkeder bliver svage – det taler ingen om, det har man pænt bedt den fælles taleskriver danse udenom. Man bliver også helt dårlig af at høre uddannelse omtalt som det eneste saliggørende efter, at kommunerne i årevis har skrallet lag efter lag af vores folkeskoler, og når selv højtuddannede stadig går uden arbejde – som om det var de arbejdsløses motivation, uddannelsesgrad eller evner, den er galt med. Sagen er jo, at der ikke er nok arbejde!

Samtidigt med den politiske ensretning, der foregår i EU-landene, fortsætter de ledende politiske lag i vort land at sammenkøre vores økonomiske politik med ØMU-landenes, og det selvom vi har et forbehold på dette område. Helle Thorning-Schmidts udtalelse om, at Danmark er det 18. euroland og Magrethe Vestagers forhandlinger om vores deltagelse i ØMU-landenes bankunion kan her tjene som et par, men desværre ikke de eneste eksempler. Bankunionen vil betyde slækkede krav om tilsyn af bankerne, og det er afgjort ikke just det, vi har brug for. Nej, når bankerne i krisetider som disse forsat kan hive overskud i milliardklassen hjem, i visse tilfælde endda uden at lægge nogen nævneværdig skat i fælleskassen og får bankpakke efter bankpakke, så er det da på tide at hæve glasset og i stedet udskråle:

Denne bande ved vor slid og plage til en mægtig rigdom kom,
og når vi fordrer den tilbage, forlanger vi vor ejendom.

Lokalt forsøger man sig med feberredninger for at få den skrantende økonomi på fode. Man forringer velfærden for ældre, tilbuddene til socialt udsatte, lukker for sygedagpengene og gennemfører store besparelser indenfor vores fælles skolesystem. Man ser af hensyn til arbejdspladser igennem fingrene med, at industrien sviner mere, end godt er, ligesom snart sagt alle partier også er villige til at lette på bopælspligten for at få et tilfrosset boligmarked til at tø op. Desværre er det skønne spildte kræfter. Ikke nok med, at vi ikke skal finde os i forringelser af velfærden, så tager politikerne da også grueligt fejl, hvis de tror, de sparer penge på denne måde. På sigt vil samtlige disse initiativer kun blive dyrere. Byerne og erhvervslivet vil heller ikke opleve nogen som helst indsprøjtning ved omdannelsen af helårsboligerne i vore kystbyer. Sæsonlivet vil blot blive endnu mere udpræget, ligesom boligpriserne vil blive fastholdt på et i forvejen helt urealistisk niveau, som almindelige mennesker vil have svært ved at betale, endsige låne sig til.

Men egentlig er det jo ikke så svært. Giv folk et arbejde eller lad dem på anden måde forsørge dem selv og deres familier. Danmark er et af verdens rigeste lande, så lad os tage pengene, hvor de er: bankerne, de multinationale selskaber, hos vore velhavende medborgere, lad os forlange vores fælles ejendom, herunder Nordsøolien tilbage. Kun ved at vi organiserer os og udviser solidaritet med andre, hvis primære overlevelsesmuligheder også går gennem det arbejde, de udfører eller vil kunne udføre, om de fik chancen, kan vi forandre samfundsforholdene – men således også, i ganske høj grad. Der er nok at kæmpe for, rigeligt der skal generobres og masser af uopdyrket jord, og det er faktisk os, der både som arbejdere og forbrugere holder de berømte hjul i gang. Lad os i fællesskab få dem drejet i en anden retning.

Kommentarer

  1. jens. dam
    12. Jan 2013 18:28
    1

    Kære. Morten året begynder ikke starter.

morten riis
morten riis


Kalender

« December 2017 »
 123
45678910
11121314151617
18192021222324
25262728293031

Arkivet

Tags

Arkiv

Relaterede