Smartlog v3 » Mortens blog » Dobbelte standarder
Opret egen blog | Næste blog »

Mortens blog

Fremtiden kommer af sig selv, det gør fremskridtet ikke

Dobbelte standarder

5. Dec 2006 12:03, moggebikbak

Lederen i Bornholms Tidende startede mandag ganske fornuftigt og tilbageholdende med at fastslå, at politiet selvfølgeligt ikke bør dømmes på forhånd efter den episode, de var involveret i ved frikirken Faderhuset for nylig. Det er et ganske afgørende moment ved vores retsikkerhed, at ingen - heller ikke politiet - er dømt før domsafsigelsen.
Men så hørte al fornuft og tilbageholdenhed desværre også op. Lederskribenten udtrykte nemlig efterfølgende sin forståelse for, at politiet må trække stavene i den slags gadekamp mod voldsmænd, og hermed tildeles de demonstrerende ikke samme ret som politiet, da de inden domsfældelse allerede identificeres som voldsmænd. Det er en svær forståelig dobbelt standard.
Videre udtalte lederskribenten sig om, at de stærke billeder, der blev offentliggjort af tv-stationen Local Eyes, har en tendens til at forvirre ens opfattelse af det skete: "Det ser nu en gang altid voldsomt ud".
Jeg synes denne udtalelse tåler en afprøvning, og så længe vi her på øen - på trods af de herlige mange besparelser, vi for tiden er ofre for - stadig har både politi- og tv-station, hvad så om Bornholms Tidendes redaktør fik lidt empiri bag sine udtalelser. Det ville således resultere i en virkelig interessant vurdering af, om det ser værre ud, når andre får tæsk, end når man selv får dem!

morten riis
morten riis


Kalender

« May 2018 »
 123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031 

Arkivet

Tags

Arkiv