Smartlog v3 » Mortens blog » Dansk Folkeparti er og bliver asociale
Opret egen blog | Næste blog »

Mortens blog

Fremtiden kommer af sig selv, det gør fremskridtet ikke

Dansk Folkeparti er og bliver asociale

13. Jan 2011 22:44, moggebikbak

Med DFs seneste udmelding, hvor efterlønnen kun skal være en mulighed, hvis man har været på arbejdsmarkedet i 40 år, bliver det endnu en gang slået fast, at partiet er et dybt asocialt foretagende.

Sidste sommer lagde man stemmer til, at de arbejdsløse, børnefamilierne, flygtningene skulle betale for:
- At der er råd til skattelettelser til samfundets rigeste
- At der er råd til krigen i Afghanistan, selvom et hvert nøgternt hoved ved, at vores tilstedeværelse ikke nytter noget, faktisk kun forværre situationen, ødelægger soldaterne og tager civilbefolkningen som gidsler i et spil, der handler om magt og penge
- At der er råd til, at bankdirektørerne fortsat forgyldes, selvom de er løbet med vores penge
- At Mærsk praktisk talt får Nordsøolien forærende og
- At de multinationale slipper med et slik til statskassen

Nu er det så den aldrende del af den arbejdende befolkning, der må holde for. Men det er og bliver noget vrøvl, når Dansk Folkeparti påstår, at deres forslag om at begrænse adgangen til efterlønnen kun vil ramme de højtuddannede. Hvis man skal have været i arbejde i 40 år for at få efterløn, vil også rigtig mange kortuddannede og ufaglærte blive ramt, fordi de periodevist har været ramt af arbejdsløshed – ligesom barselsorlov kan være udslagsgivende.

Længe har DF forsøgt at sælge sig som det sande Socialdemokrati, selvom de – også ude i kommunerne beviseligt har stemt for helt elementære velfærdsforringelser, nærmest hver gang lejligheden bød sig. Men en så ren klassepolitik, som den overfor beskrevne, tror jeg end ikke, Socialdemokraterne ville stemme for. Der er således kun én positiv ting at sige om DFs udmelding: Nu ved vælgerne da, hvor partiet står. Det er tydeligt, at DF endnu engang vil støtte den borgerlige regering i at sende regningen for en forfejlet politik videre til almindelige, hårdtarbejdende danskere.

morten riis
morten riis


Kalender

« April 2018 »
 1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
30 

Arkivet

Tags

Arkiv