Smartlog v3 » Mortens blog » Brug 5 minutter på demokratiet
Opret egen blog | Næste blog »

Mortens blog

Fremtiden kommer af sig selv, det gør fremskridtet ikke

Brug 5 minutter på demokratiet

6. Dec 2007 21:36, moggebikbak

Regeringen har netop udtalt, at den nye EU-traktat ifølge grundlovens § 20 ikke skal til folkeafstemning.

Spørgsmålet om afholdelse af en folkeafstemning er imidlertid ikke udelukkende et juridisk, men også et politisk valg.

Befolkningens inddragelse er afgørende i så vigtigt et spørgsmål om forholdet mellem Danmark og EU, og de politiske konsekvenser, der ligger i en vedtagelse af EU-traktaten.

På mandag træffer den socialdemokratiske ledelse beslutning, om de vil anbefale en folkeafstemning. Socialdemokraternes stemmer er afgørende for om der kommer en folkeafstemning eller ej.

Jeg vil derfor gerne opfordre dig til at give din mening til kende. Det kan du gøre ved at skrive et læserbreve, ved at snakke med de socialdemokrater, du kender eller ved at sende en email til socialdemokraternes formand Helle Thorning Schmidt og Svend Auken, som er formand for Folketingets Europaudvalg.

Du kan skrive din egen mail eller bruge skabelonen nedenfor 
Send din email til:
helle.thorning-schmidt@ft.dk
svend.auken@ft.dk

Husk at indsætte dit navn nederst

________________________________________________________________________________

Kære Helle Thorning og Svend Auken

Jeg kan forstå, at socialdemokraterne på mandag træffer beslutning om, hvorvidt danskerne skal spørges forud for en dansk tilslutning til den nye EU-traktat.

Jeg håber, at I vil overveje det grundigt, fordi det vedrører vores fælles fremtid.

I Danmark har vi siden 1972 haft tradition for, at befolkningen inddrages forud for ændringer af aftalerne mellem Danmark og EU. Det gjorde man også i 1986, hvor juristerne ikke mente, at der var tale om suverænitetsafgivelse. Det er en tradition, som har været præget af åbenhed, debat og dialog, og som jeg er glad for og stolt af.

Det er ikke et spørgsmål om teknik eller jura, men om at vi borgere inddrages i vigtige beslutninger om vores samfund.

Jeg håber, at I forsat vil være repræsentant for og give fuld opbakning til denne demokratiske tradition. Derfor håber jeg også på, og giver hermed min fulde opbakning til, at I anbefaler en folkeafstemning om Lissabon-traktaten.

Mvh

morten riis
morten riis


Kalender

« May 2018 »
 123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031 

Arkivet

Tags

Arkiv

Relaterede