Smartlog v3 » Mortens blog » Brev til Amager Politi
Opret egen blog | Næste blog »

Mortens blog

Fremtiden kommer af sig selv, det gør fremskridtet ikke

Brev til Amager Politi

18. Apr 2007 20:40, moggebikbak

Efter en længere telefonsamtale med den gode Michael Schølardt (ham med de socialistiske bamse-emblemer) bringer jeg her et længere brev, som han har sendt til Amager Politi efter en noget rystende oplevelse i politiets varetægt i forbindelse med det scenario, der udspillede sig efter rydningen af Ungeren:


Til lederen af Tårnby Politistation

Af Michael Schølardt, 54 år
Administrator og delejer af ejendommen Griffenfeldsgade 41

Lørdag formiddag blev jeg ringet op af en lejer fra baghuset i Griffenfeldsgade 41, Nørrebro, som fortalte, at huset var blevet indtaget af politiet. Jeg skulle i gang med at male min søns stue, men tog alligevel hurtigt ind til ejendommen. Foran holdt flere mandskabsvogne, og det vrimlede med kampklædte politifolk. Jeg gik gennem afspærringen til en gruppe politifolk og præsenterede mig ved navn, viste ejendomsskattebillet, der bekræftede, at jeg stod for huset og bad om at tale med lederen. Der opstod en vis tøven i gruppen, men få minutter efter kom en vældig bestemt politimand, som sagde jeg skulle fjerne mig. Jeg spurgte, om han var lederen, men han svarede, at det kom ikke mig ved, og at jeg skulle "fise af". Jeg fastholdte, at jeg som administrator og ejer af trykkeriet var sikker på at have ret til at være der, men var ikke sikker på, om de havde, og at jeg ikke brød mig om at skulle "fise af" fra min egen forretning. Få sekunder efter lå jeg med armen vredet om på ryggen og med hovedet ned i brostenene.

Mit første møde med dine kollegaer lyder som det rene politistat-scenario. Ikke at jeg er uskyldig. I ejendommen opholdt der sig unge, der havde med demonstrationerne for Ungdomshuset at gøre. Ejendommen Griffenfeldsgade 41, Solidaritetshuset huser en lang række organisationer, der beskæftiger sig med solidaritetsarbejde, fredsvagter i Guatemala og Mexico og meget andet, foruden trykkeri og forlag. I forbindelse med rydningen af Ungdomshuset har vi med glæde modtaget Retshjælpsgruppen og andre, der arbejder med Ungdomshuset. Den klare holdning fra alle grupper i huset er "nul-vold".

Efter arrestationen ankom vi til Tårnby Politistation. De udendørs tremmebure var ikke just behagelige, men værre var det, da vi blev indsat 17 mennesker i noget, der lignede én-mandsceller. De målte 2 x 4 meter, hvilket gjorde, at ikke alle kunne sidde - og slet ikke med strakte ben. Det kan mærkes efter 20 timer. Uden vinduer og med så mange i cellen bliver luften mildest taget kvælende. Her var det, at din station begyndte at vise et mildere ansigt. Døren blev åbnet på klem, hvilket gjorde, at vi kunne skiftes til at stå ved døren og svinge en trøje, så vi kunne få vejret. Hertil kom at såvel vandlevering som toiletbesøg foregik høfligt - ja, endda venligt. Enkelte arrestanter, som havde det særligt svært, fik en stol ude på gangen. Der står ikke i loven, at politiet skal være venlige eller hjælpsomme - men det hører med til spillereglerne, og på din station blev de fulgt af stort set alle.

De uskrevne regler var tydelige. Jeg kalder disse regler spilleregler med vilje, for det er ikke kun loven, det drejer sig om. "At loven skal overholdes" er et alt for enkelt synspunkt. Loven skal ikke kun være baseret på, at den kan gennemtrumfes med magt, som Lene Espersen og Ritt Bjerregård åbenbart synes, den skal også opleves som fair. Dertil kommer, at modenhed og ansvarlighed vel først og fremmest burde findes hos meget modne politikere som de ovennævnte - og vel også statens magtapparat - snarere end hos unge, der oplever, at et fristed, som de engang har fået tildelt, bliver taget fra dem.

Men de gamle spilleregler er under pres, andre kræfter er i gang. Når Ritt Bjerregård, Lene Espersen og andre er så optaget af ikke at give efter, dvs. at indgå kompromis, brydder det med hvad, næsten enhver indbygger i dette land kan, nemlig forhandle. Alt det fælles og anderledes skal åbenbart ryddes væk. At den hårde konfrontation samtidig giver mulighed for at isolere og dermed eskalerer den voldelige modstand er en sidegevinst, som giver Lene Espersen mulighed for at bygge flere fængsler og øge bevillingerne til politiet. Om det blandt politifolk får den effekt, at de konfrontationssøgende hos jer øges i antal, kan kun du og dine svare på, men jeg antager, at humanitet og ansvar kommer under pres. Det kunne jeg i hvertfald høre under transporten, da en betjent mente, at de kun var forpligtiget til at adlyde, og at alle midler imod "os" var i orden. Det var for ham uden interesse hvem vi, altså os, der sad bagbundne i vognen, var. Nørrebro og Ungdomshuset er nok til at fremkalde de indre billeder hos politi, politikere og hos mange danskere, der etablere et stort "vi" overfor et "de andre", hvor "vi" naturligvis altid er de gode. Og på begge sider opstår en situation, hvori tolkning og forståelse bliver serveret, alt er lukket for andre forklaringer, og fjendebilledet låses fast. Vi så den samme primitive tankegang i eftersommeren, da en gul fagforeningsleder kaldte forældreblokader for terrorisme og Fogh de samme forældre for "socialistiske ballademagere".

Ud på aftenen begyndte sulten at gnave, og de unge engagerede gymnasieelever fra Flensborg, som jeg delte celle med, begyndte at fortvivle. Jeg sagde, at de blot skulle banke på døren og spørge, idet spillereglerne åbenbart gjaldt her. Dvs. spørger du høfligt, får du et høfligt svar. Det var med meget tvivlsom mine, at han på sit gode dansk spurgte efter mad, og forundringen var endnu større, da han kort tid efter modtog en sandwich. Nu var mine medfængslede unge folk, der ikke havde nogen ønsker om vold. Men hvis man efter 2 timers ophold i København, der foregik sovende, ikke bare var fængslet, men også mishandlet, var det nok et andet menneske, der var kommet ud i friheden bagefter. Det var en enkel og vældig pædagogisk gerning, du og dine folk her udøvede.

Lene Espersen og andre mener, at forældrene burde holde deres børn hjemme. Min opfordring til mine, og såmænd også dine børn lyder omvendt: Tag med til støttedemonstrationer, for det er ved store (og fredelige) demonstrationer, at vi kan bidrage ikke bare til fristeder for unge, men også med almindelig rummelighed. Selvom det kan være svært at se bag kampuniformerne, er vores civile ulydighed også et forsvar for politiets humanitet. I modsat fald ender vi der, hvor politistaten starter, og hvor den politiske scene bliver sat mellem stenkastende og politiet, i et samfund med brutal overdreven magtanvendelse og overvågning.

Kommentarer

  1. K. Jensen
    9. May 2007 13:04
    1

    Arrestere hjerne-skriger-sekt og sende dem i livstids-fængsel
    CT scanning og ultralyd-foto af kranie
    Erstatning for hjerneskade og hjernecancer
    In wear sommertøj
    Ivar kommode
    Klippe hæk
    Kommune sende Linneas handlingsplan
    Krydderurter
    Laurbær
    Lene gardin
    Lægge fliser om plantekasser og hjertebed
    Matas ovnrens
    Operere radiosender-elektroder ud

  2. Kamilla
    20. Jul 2007 01:09
    2

    Arrestere hjerne-skriger-sekt og idømme dem livstids-fængsel
    CT scanning og ultralyd-foto af kranie
    Erstatning for hjerneskade og hjernecancer
    Eva frugt og grøntsag
    Gardena vandkande
    In Wear A4 taske
    Ivar kommode
    Lene kurv
    Matas æblebalsam
    Operere radiosender-elektroder ud

  3. Morten
    27. Aug 2007 01:16
    3

    Kære Kamilla

    Hvad skal jeg stille op med din kommentar?

  4. Kamilla
    16. Nov 2007 14:54
    4

    Arrestere hjerne-skriger-sekt
    CT scanning af hoved
    Erstatning for hjerneskade
    Fad
    Julepynt
    Kurv
    Tebrygger
    Udoperere radiosender-elektrode

  5. Kamilla
    20. Mar 2008 17:43
    5

    Arrester de personer,
    som torturerer Kamilla Koefoed Jensen
    med elektrode-sender skrig i hjernen.
    CT skan Kamilla.

  6. Morten Riis
    20. Mar 2008 19:40
    6

    Kære Kamilla

    Jeg takker endnu engang for de venlige ord, der gang for gang fremstår mere og mere, som bar de på en eller anden sematisk struktur.

    Ser frem til at høre mere... Morten

Links til dette indlæg

  1. http://www.google.dk/search?q=politi&hl=da&rls=GGLG,GGLG:... ( 3. May 2007)

morten riis
morten riis


Kalender

« February 2018 »
 1234
567891011
12131415161718
19202122232425
262728 

Arkivet

Tags

Arkiv