Smartlog v3 » Mortens blog » Ak, de statsoverhoveder!
Opret egen blog | Næste blog »

Mortens blog

Fremtiden kommer af sig selv, det gør fremskridtet ikke

Ak, de statsoverhoveder!

30. Dec 2006 14:23, moggebikbak

Det er jo en ganske absurd udtalelse, den amerikanske præsident George W. Bush kommer med i anledning af, at Iraks tidligere diktator, Saddam Hussein i morges fik eksekveret sin dødsdom og blev hængt. Bush er nemlig af den opfattelse, at "henrettelsen er en milepæl på Iraks vej mod demokrati". Man skal vist være fra Texas for at opfatte en dødsdom efter en retssag, som Human Rights Watch har kaldt "plaget af fejl og unfair", som et skridt i den rigtige retning. Men sagen er nok snarere den, at Bush er godt tilfreds med, at sagen har fundet sin afslutning indenfor en national domstol, placeret i Irak. Den siddende amerikanske administration er jo i for vejen ikke alt for mildt stemt overfor internationale krigsforbrydertribunaler, og hvem kan, deres lidet flaterende historie taget i betragtning, ærligt talt tage dem det ilde op. Hvis det ikke desto mindre var sket, og anklageskriftet ikke havde været så tankevækkende selektivt, var der nok blevet kaldt en amerikaner eller to i vidneskranken.
Anklagen indeholdt ikke et ord om det giftgasangreb, der d. 16. marts 1988 gik ud over indbyggerne i byen Halabja i irakisk Kurdistan. Var denne episode blevet inddraget i retssagen, var de firmaer, som leverede giftgas til Saddams regime, uværgerligt blevet stillet til regnskab og bedt om at betale erstatning til ofrenes familier og til genopbygningen af byen. Men hvem sørgede egentlig for kontrakten mellem giftgasproducenten og så landet mellem floderne Eufrat og Tigris? Ja, giftgassen kom fra Saddams nærmeste allierede: USA.
Men stik imod hvad Bush tror, så er en uretfærdig retssag ikke et skridt i den rigtige retning. For det første gør den det blot muligt at betragte Hussein som en martyr og de vestlige lande som en flok hyklere. For i Vesten blev der ikke løftet en eneste finger, da massakren i Halabja fandt sted. Irak udkæmpede i en vis forstand en stedfortræderkrig mod Iran til nytte for, gæt hvem: Vesten. Situationen minder for det andet alt for meget om afskaffelsen af Rumæniens tidligere præsident Nicolae Ceaucescu. Om hans henrettelsen skrev en italiensk journalist i 1989, at det ville være svært at afgøre, om henrettelsen var stalinismens sidste sejr eller demokratiets første nederlag.

Kommentarer

  1. peter
    14. Feb 2007 15:13
    1

    Nu kræver vi aktivitet på denne blog!
    Nyt fra Gudhjem & Omegn!

  2. Morten
    21. Feb 2007 16:16
    2

    Til weblog-samfundet vil jeg gerne her bringe en helt og aldeles uforbeholden undskyldning for, at jeg den seneste tid har været så umådelig passiv, at det skriger til himlen. Undskyld - jeg skammer mig!

  3. peter
    22. Feb 2007 13:09
    3

    Skam dig bare løs, Morten, men har du stadig brug for korrekturlæsning - eller er det løb kørt?

  4. Morten
    25. Feb 2007 12:25
    4

    Jeg har Elis korrektur liggende, som jeg skal ha' kigget igennem. Når det er sket, vil Eli sætte bogen op, og så er det, du kommer ind i billedet...

  5. peter
    25. Feb 2007 19:45
    5

    Fino! du sender bare!

morten riis
morten riis


Kalender

« February 2018 »
 1234
567891011
12131415161718
19202122232425
262728 

Arkivet

Tags

Arkiv