Smartlog v3 » Mortens blog » 1. maj-tale, 2011
Opret egen blog | Næste blog »

Mortens blog

Fremtiden kommer af sig selv, det gør fremskridtet ikke

1. maj-tale, 2011

1. May 2011 21:13, moggebikbak

Vi er ved at blive et rigtigt skævt samfund.
Det samfund, vi har kæmpet for i generationer, er ved at blive smadret.
Det fællesskab, der har opbygget det, er ved at blive splittet.
Vi sættes op mod hinanden.
Vi opfordres til at tænke på os selv.
Vi oplæres til egoisme.
Vi dyrker det private.
Vi præmieres for at være egennyttige.

Jeg arbejder i en a-kasse og møder her mange mennesker, og selvfølgelig mange arbejdsløse mennesker. Og det er et stort problem på og for Bornholm, måske vores største: den høje arbejdsløshed, det skrøbelige arbejdsmarked og den tilbagestående ledelse, man udsættes for.

Jeg hører om rigtig mange jobs, der bliver besat ved aktiveret personale. Arbejdsløse, der arbejder, men bare ikke får den løn, der tilkommer dem. Som end ikke tjener timer til en ny dagpengeret, men som bruger af den. Jeg gad godt vide hvor stor en del, de aktiverede udgør indenfor f.eks. pedelerne. Mere end halvdelen, vil jeg tro.

Jeg hører om rengøringsassistenter, der knokler en vis legemsdel ud af bukserne, på et tidspunkt af dagen, hvor resten af befolkningen stadig er i drømmeland - gå til latterlig hyre, løbe tør for supplerende dagpenge, for hvem kan ærligt talt holde til at gøre rent 37 timer om ugen, et helt arbejdsliv?

Jeg hører om nedslidte folk, der ikke kan få anerkendt slidgigt som en erhvervssygdom og som i det hele taget må vente længe på behandlingen af deres arbejdsskadesager.

Jeg kender masser af mennesker, der får brug for efterløn.

Jeg kender også folk, som med meget stor sandsynlighed vil løbe tør for dagpenge til næste sommer, som bor i eget hus og hvis ægtefælle har arbejde, hvorfor de næppe kan få kontanthjælp: De kommer til at gå fra hus og hjem, når den 2-årige dagpengeperiode udløber for dem.

Jeg møder en del unge mænd, der ikke kan få noget arbejde, og som derfor anser en udsendelse til f.eks. Afghanistan som en stor personlig oplevelse. Tænk sig at vi på den måde smider vores guld på gaden - og til hvad nytte?! Ikke for at glæde den hjemlige eller for den sags skyld den afghanske arbejderklasse i hvert fald.


Vi er faktisk ved at tabe ungdommen på gulvet. En hel generation.
De får tudet ørerne fulde om, at de skal løfte et stor læs, og kan se frem til et arbejdsliv, der tidligst kan slutte som 71-årig, hvis regeringen lykkes med at afskaffe efterlønnen.
De kan ikke få nogen praktikplads eller komme ind på den uddannelse, de gerne vil. I skolen bliver de målt og vejet, og sikkert som regel fundet for lette; de lærer, at de skal konkurrere med hinanden, og at deres individuelle evner er afgørende for hvor godt, de klarer sig.
De lærer mindre om fællesskab, de får ingenting at vide om arbejdsmarkedet og arbejderbevægelsens historie.
De vil komme til at se oliereservernes ophør i øjnene.
De kommer formentligt til at være vidne til en del flere oliekrige, end dem vi andre allerede har været bisiddere til.
De kommer til at være midt i al tumult, når CO2-balancen for alvor tipper.
De skal kæmpe os gennem den største økonomiske kæberasler siden børskrakket i 1929...
Og til dem siger regeringen, lønningerne herhjemme er for høje, velfærden er for god og goderne for lige fordelt. Der skal være mere konkurrence, og dem der falder, var det ikke meningen skulle blive stående.

Pres på lønudviklingen er et gennemgående moment ved alle regeringens beskæftigelsesudspil. Men vi ved jo godt, at regeringen ikke mener, at alle skal have mindre - nej nogle få skal have mere, og det er de samme få, som i forvejen har mere end alle os andre til sammen. De skal have skattelettelser, også selvom det har vist sig, at det ikke sætter gang i nogen nævneværdig hjemlig produktion. Men de skal have skattelettelser ene og alene af den årsag, at skattegrundlaget for den offentlige velfærd dermed forsvinder.
Bliver den offentlige velfærd for ringe,
- får vi gennemført for mange besparelser på børnepsykiatrien
- lukket for mange skoler og plejehjem,
- bliver ventelisterne på de offentlige sygehuse for lange, så vil dem der har råd vælge privat.

Solidariteten ryger også ud med badevandet, så valgene bliver ensomme. Hvis man kan sælge en andelslejlighed, man selv har købt for 100.000 til en 1.000.000, tror jeg de færreste vil spekulere over hvad, det er for et boligmarked, vi skaber.

Siger man nej til en arbejdsgiverbetalt forsinkring, der løfter én selv og ens kone og børn ud af ventelisterne til sygehuset, også selvom man godt ved, hvad det betyder for dem, der ikke er forsikrede?
Det er ikke frie valg, som regeringen kalder det, det er ensomme valg. Det er valg, som burde tages i vores politiske system, fordi vi hver især ikke er i stand til at tage den beslutning, der på lang sigt gavner os.

Men regeringen synes jo også, der er andre, der skal have mere. Mærsk fik ligefrem penge for at flytte arbejdspladser ud af landet i forbindelse med den nærtforestående lukning af Lindø. Ja, og så selvfølgelig de gode venner i landbruget. De modtager årligt omkring 10 milliarder kr. i støtte fra EU, og i samme uge som sidste års store velfærdsslagtning – det regeringen (sikkert på opfordring fra EU) kaldte genopretningspakken, gav fødevareminister Henrik Høegh dem søreme en skattelettelse. De slap for at betale sammenlagt 1,2 milliarder kr. om året i jordskat - i samme uge! De er ikke kede af det.

Og det behøver vi heller ikke være. Vi kan nemlig glæde os over, at det her med stor sandsynlighed og især hvis, vi alle lægge kræfterne i, bliver den sidste 1. maj under VKO. Se det er sgu’ da glædeligt!

Der er fortsat en masse at kæmpe for.
Der er en masse at rette op på efter VKO, og der er masser af uopdyrket land. Og hvis vi står samme, alle os her og alle jeres venner og familie og ikke mindst jeres arbejdskolleger, så er vi ikke til at komme uden om, og ved I hvorfor, fordi vi er de mange. Jeg havde fornøjelse af at være i Odense d. 2. februar i år, hvor fagbevægelsen lykkedes at samle næsten 6.000 mennesker til forsvar for efterlønnen. Følelsen af at være så mange er følelsen af at være stærk, ikke alene, mit lille, ensomme ego, nej stærk sammen med andre, som var vi en mur, der ikke kunne væltes.

Jeg tror på, at folk har fået nok, de mange har fået nok, fået nok af VKO, og jeg synes, de har fortjent bedre. Vi skal ha’ en ny regering! Og den skal være ny af såvel navn som gavn. For vi skal ha’ en ny politik!

En ny politik, der stopper privatiseringen af den offentlige sektor.
Som sætter omsorg, læring, helbred, miljø, fællesskab over profithensyn.
Som ikke må deltage i røvertogter udenlands for at få den hjemlige økonomi til at hænge sammen.
Som ikke kvæler det kommunale selvstyre og sende besparelser videre, udi i kommunerne.
En ny politik, der ikke baserer sig på mistillid til andre mennesker, om de kommer fra andre lande eller er arbejdsløse.
Som ikke lader børn sidde 10 år i Sandholmlejren.
Som er anstændig og har respekt for mennesker.
Som ikke reducerer mennesker til en nummer i den bureaukratiske kø.
En ny politik, der tør tage ligheden alvorlig.
Der tør tage skeen i den anden hånd og få vendt skuden.
Der godt kan se, at de store firmaers solidaritet med resten af os andre, det være sig indenlandske eller mulitnationale firmaer, kan ligge på et meget lille sted.
En politik, der omfordeler, og som gør det, selvom EU siger, vi ikke må.
En politik, der tager hensyn til de mange og ikke servicerer nogle ganske få.
En politik, der sikrer os vores tilkæmpede forhold og rettigheder på arbejdsmarkedet og fortsat forbedrer dem.
Som kommer i gang med den store udfordring, det er at omstille til vedvarende energikilder. Og de må for min skyld gerne starte ud for Arnager.
En politik, der tager hånd om det landbrug, vi har. De er på støtten og sprøjten og den eneste grund til, at de ikke for længst er blevet lukket, er, at så går bankerne også konkurs. Vi vil have en landbrug med arbejdspladser i, vi vil have et landbrug, der ikke forpester vores natur og grundvand, som ikke piner dyrene, ikke eksperimenterer med vores sundhed og sikkerhed og først og fremmest producerer sunde fødevarer.
Vi har brug for en politik, hvor fællesskabet giver mening, og egoisten er en idiot.

Vi har brug for en ny politik - god 1. maj!

morten riis
morten riis


Kalender

« April 2018 »
 1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
30 

Arkivet

Tags

Arkiv