Smartlog v3 » Mortens blog » 1. maj-tale, 2010
Opret egen blog | Næste blog »

Mortens blog

Fremtiden kommer af sig selv, det gør fremskridtet ikke

1. maj-tale, 2010

1. May 2010 19:45, moggebikbak

Det er nu tredje gang LO, FTF, de røde ungdomsorganisationer, Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten på Bornholm samles her på Galløkken til fælles 1. maj.
Det er vi i Enhedslisten rigtig glade for.
Det er vi, fordi vi trods meningsforskelle føler et slægtskab med socialdemokraterne, SF og fagbevægelsen.
Det er arbejderbevægelsen, der har været rygraden i opbygningen af det velfærdssamfund, vi herhjemme er så stolte af.
I den kamp har 1. maj altid spillet en vigtig rolle, som lejlighed til at få luftet og tydeliggjort bevægelsens krav og mål.

På Første Internationales kongres i 1866 i Genf vedtog kongressen et forslag om arbejdsdagens begrænsning til otte timer. Det var med til at samle arbejderne om et fælles mål i deres kamp for bedre forhold.
I mange år efter, ja helt op til i dag, er det en af de paroler, arbejdere demonstrerer under rundt om i verden, og historien viser således, at vi kan udrette store ting i fællesskab. Det er et samarbejde, som Enhedslisten gerne vil, et samarbejde, et samarbejde for forbedringer.

Den konstituering, vi netop har været vidne til i forbindelse med kommunalvalget i november, er det, som repræsentant for én af arbejderbevægelsens partier, svært at være stolt af. Den var netop et eksempel på, at der mellem to af bevægelsens partier ikke var tilstrækkelig tillid, at der gik magtspil i den. Og helt uagtet ansvarsplaceringen for det, må vi ærligt talt sige, at vi også frygter de tiltag, som vore socialdemokratiske kammerater vil kunne komme til at gennemføre med den anden side af salen.

Skal vi virkelig se:
- Hotelbyggerier forvandlet til parcelhusklynger på klippesiderne
- Campingpladser brede sig ind over fredede områder og ud til vandet
- Et udsalg af kystnære områder bare for at prøve grænserne af
Skal vi se:
- Øens gårdmænd og store virksomheder blive tilskyndet til jord- og vandforurening for kortsigtet jagt på profit
- Vore skove bliver solgt bare for at redde et enkelt budgetår
- Og de energipolitiske tiltag stort set begrænse sig til et gyllegasanlæg, der hovedsagligt gør det muligt for svinebønderne at udvide deres besætninger
Skal vi se:
- Arbejdsløskurven stige og samtidigt acceptere, hvordan folk i aktivering bliver misbrugt, hvordan de går for helt ned til 50 kr. i timen, bruger af deres dagpengeret, hvordan aktivering samtidigt med, at den slår bunden ud af overenskomsterne også får en masse reelle arbejdspladser til at forsvinde
Skal vi se:
- Skoler, institutioner, plejehjem blive lukket - helt indlysende forringelser af den offentlige velfærd
Skal vi se:
- hjemmehjælpen udhulet og hvordan visitationen til plejehjemmene bliver skærpet

Der er ingen tvivl om, at Bornholm i øjeblikket står overfor nogle helt ekstraordinære udfordringer.
Vi har et af landets ringeste ledighedstal.
Vi kæmper mod fraflytning.
Vi har en endnu større og støt voksende andel af ældre medborgere på overførselsindkomster end i andre dele af landet.
Som øsamfund har vi selvfølgelig en geografisk udfordring i forhold til at trække nye virksomheder til.
Og som i alle andre af landets kommuner, så kæmper vi selvfølgelig også med regeringens prioriteringer: Kommunernes økonomi holdes i et jerngreb, så ikke alene skattestoppet bliver overholdt, men så der også er råd til skattelettelser til de i forvejen bedst stillede, så der er råd til at sende penge over til de private sygehuse, så der er råd til fortsætte krigseventyret i Mellemøsten, så der er råd til at forære Mærsk Nordsøolien, så der, på trods af at vi slet ikke er medlem af ØMU-samarbejdet, er råd til, at vi lever op til EU’s besparelseskrav, der i regeringens fortolkning betyder nulvækst i kommunerne, og så der er råd til, at de multinationale virksomheder for guds skyld ikke skal betale skat.
Midt i den her fuldstændig vanvittig højreorienteret politiske prioritering, som vi kommunalt set er underlagt, må vi bare aldrig glemme, at vi løber ærinder for regeringen, når vi gennemfører de besparelser, der skal få deres budget til at hænge sammen. Udhulningen af den offentlige sektor er faktisk kongstanken for den siddende regering.
Og i forhold til vores konkrete situation, den bornholmske virkelighed, så vil jeg vove den påstand, at de besparelsesforslag, som gang på gang bliver fremsat, heller ikke vender den dårlige udvikling, eller rettere sagt den afvikling, vi er inde i. Nej, jeg vil gå så vidt som til at påstå, at det bare får afviklingen til at accelerere. Et eksempel:
Efter det sædvanlige, åbenbart særligt bornholmske frem og tilbage, hvor almindelige mennesker holdes på pinebænken i forhold til beslutninger, der i meget højt grad berører deres livssituation - ja, da er det lige blevet besluttet, at lukke Østermarie Skole, eller skulle jeg måske nærmere sige en afdeling af Mosaikskolen, der jo selv blot er en afdeling af Hans Rømer-skolen, skolen i Åkirkeby, hvis nogen altså skulle være i tvivl om det... Lukningen sker med baggrund i et faldende børnetal, og filosofien er den, at lukker man nu den ene skole, og flytter børnene over i en anden, også lukningstruet - ja, så har den anden skole en større sandsynlighed for at overleve. Men der er en præmis, for at det her tankeeksperiment kan lykkes, og det er at forældrene ikke alene elsker deres børn, hvilket jo ville være en rimelig antagelse, men at de elsker Folkeskolen, og ud over at de elsker Folkeskolen, også elsker Bornholm. Ellers ville mange sende deres børn i private skoler - man kan ligefrem se Claus Hjorth Frederiksen sidde og gnide sig selv i hænderne - ligesom mange forældrepar, mens de stadig kan komme af med huset, helt ville rykke teltpælene op og flytter til et sted, hvor man også kan få sig et ordentlig arbejde. Men det betyder jo, at prognosen for børnetallet ikke holder. Det bliver faktisk endnu ringere.
Ligesom vi går i krig for fredens skyld, så lukker vi altså skoler for at bevare dem. Det er en paradoksal spiral, vi skal have vendt, og den vender man ikke ved den type af besparelser.

Vi så jo gerne, at de to socialdemokratiske partier i kommunalbestyrelsen var i stand til at samarbejde, og som minimum fortsatte den tradition, de var rundet af, hvor reformer var de dagligdagens små forandringer, der skulle føre samfundet mod en solidarisk og økologisk velafbalanceret fremtid.
- Konkret kunne man jo begynde med at få sat lidt skub i det havvindmølleprojekt, der efterhånden længe har været snak om ud for Rønne Banke - gerne på folkeaktier. Det kunne gøre os uafhængige af svensk atom-kraft og den kuldrevne el-produktion, der foregår nede på havnen her i Rønne.
- Kommunen kunne begynde at te’ sig som en oplyst og bevidst forbruger, man kunne opstille retningslinier for indkøb til de kommunale kantiner, der så vidt muligt favoriserede lokalproducerede, økologiske fødevarer, og på den måde hjælpe en sund udvikling på vej i landbruget til gavn for naturen, klimaet beskæftigelsen og folkesundheden.
- Man kunne yde støtte til projektlandbrug, hvor unge, familier, kollektiver fik mulighed for at starte små økologiske brug op til lokal forsyning.
- Kommunen burde påbegynde opsætningen af solceller til strømproduktion på de mest egnede af sine bygninger, og som mange private jo også for tiden satse på vedvarende kilder til opvarmningen af lokaler
- En kommunal håndværker-afdeling kunne tage sig at mange af disse tiltag, ligesom mange af kommunens bygninger også kunne klare en solid omgang energirenovering. Anlægspuljen er faktisk et af de få steder, hvor kommunen råder over midler, og der er jo som bekendt masse af arbejdsløse indenfor byggeriet, så hvad venter man egentlig på. En kommunal håndværkerafdeling kunne også løse problemet med de manglende praktik og lærepladser. I øjeblikket arbejder man med at få private til at underskrive hensigtserklæringer i forhold til praktik- og lærepladser, og det juridiske grundlag for klausuler, der pålægger private sådanne forpligtigelser, er også noget tyndt. Så hvorfor ikke bare klare ærterne selv.
- Vi har brug for arbejdspladser, og det er da fint, hvis staten, på et eller andet givet tidspunkt, vil flytte nogle statslige arbejdspladser til f.eks. Bornholm. Men kan vi vente på det?
Energirigtige boliger, som dem man har i støbeskeen på Nexø havn, er helt sikkert et fornuftigt skridt i den rigtige retning - miljømæssigt, men det øger ikke i sig selv tilflytningen og skaber ikke blivende beskæftigelse. Vi kan ikke nøjes med at brande Bornholm, kommunen må selv i arbejdstøjet og sparke gang i økonomien.
- Og har vi så fået smøget ærmerne op, kan vi lige så godt holde os i gang: KL skal tilbageerobres og reformeres, så det bliver et demokratisk forum for kommunerne og ikke et instrument for regeringen, men det vil kræve intet mindre end et samlet kommunalt oprør. Så der er nok at ta’ fat i.

I Enhedslisten vil vi gerne samarbejde. På vores årsmøde om 14 dage er det vigtigste punkt på dagsordenen faktisk, hvordan vi skal stille os til et finanslovsforslag fra en forhåbentlig snart kommende S, SF-regering. Indstillingen fra vores hovedbestyrelse lyder, at ”Enhedslisten ikke udsteder nogen blanco-check til en ny regering. Vi fastholder det princip, vi hele tiden har arbejdet efter: Vi stemmer for enhver forbedring af almindelige menneskers vilkår og imod enhver forringelse. Det samme princip vil gælde for Enhedslistens stillingtagen til finansloven. En ny regerings finanslove skal være markant bedre end VKO’s. Er en ny finanslov uden nye forringelser, men med forbedringer, vil det være et fremskridt Enhedslisten kan stemme for.”

I arbejderbevægelsen kan vi godt være uenige om væsentlige politiske emner, om taktikker og strategier, men det, der samler os, må fylde mere, skal fylde mere.

God 1. maj og rød front!

morten riis
morten riis


Kalender

« July 2018 »
 1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
3031 

Arkivet

Tags

Arkiv